Gratis værktøj fra Google til din hjemmeside
Her er en liste over gratis værktøjer fra google til din hjemmeside. De kan være en stor hjælp i forbindelse med analyse, statistik og markedsføring af din hjemmeside.
Google webmaster værktøjer - giver dig et indblik i hvordan din hjemmeside er indekseret og hvilke sider på din hjemmeside som Google kender til og har optaget i deres søgemaskine. Herudover får du et indblik i hvilke søgeord der er blevet brugt når folk har fundet din hjemmeside, opdelt i henholdsvis visninger og kliks. Det giver dig en indikation om hvad folk søger på når de finder dig, og ofte forekommer her ord eller sætninger som du ikke selv havde forestillet dig.
Herudover byder google webmaster værktøjer på en række andre nyttige informationer, fx hvor tit google kommer forbi din hjemmeside, hvor mange undersider Google ser på i snit pr. dag, hvilke søgeord Google tror er vigtigst på din hjemmeside og meget mere. Prøv det, det er ganske gratis :)
Google søgebaseret værktøj - Tidligere kaldt Google External Keyword Tool / Google Search-based Tool, viser dig hvilke søgeord der bliver søgt på i Google. Du kan fx skrive ordet "cykel", og så får du en liste over relaterede søgeord til "cykel", samt selve søgeordet, og en liste over hvor mange månedlige søgninger der er på søgeordet. Det kan give dig en idé om hvilke søgeord du skal satse på når du laver
søgemaskineoptimering (SEO), eller hvis du skal opsætte en
Google Adwords kampagne.
Google Analytics - Er et kraftfuldt og professionelt statistik værktøj fra Google, som giver dig en avanceret statistik over de besøgende på din hjemmeside. Du får her et meget præcist indblik i hvordan dine besøgende bruger din hjemmeside, hvilke søgeord de har fundet dig på, hvor længe de opholder sig og meget mere. Det gør Google Analytics til et uundværligt værktøj i forbindelse med din hjemmeside, og så er det oven i købet gratis og meget let at få implementeret på din hjemmeside.
Google sets værktøj - Hjælper dig med at finde sammenhængende søgeord som handler om samme emne. Hvis du skriver et par søgeord ind, kommer værktøjet med forslag til flere søgeord i sammen emne. Hvis man fx skriver "trek", "cube", "scott" (som er navnene på kendte cykel-mærker), så får man en liste retur over andre cykelmærker, da google kender til sammenhængen mellem disse. Det er ofte et rigtig godt inspirationsværktøj eller blot til at få indblik i hvad der ellers findes i markedet.
Google Trends - Viser hvad der er "oppe i tiden", altså hvor meget der bliver søgt på bestemte søgeord i bestemte perioder. F.eks. vil typiske sæsonvarer eller sæsonprodukter blive søgt meget indenfor sæsonen eller nye produkter i forbindelse med produklancering eller nyheder. Hvis man fx søger på iphone, vil man tydeligt kunne se hvis man går et par år tilbage, at der er blevet søgt rigtig meget efter der udkom diverse nyheder om produktet samt da produktet blev lanceret. Det kan også bruges til at få en idé om et bestemt produkt (fx rejser, madvarer og lign.) primært bliver søgt efter visse tidspunkter på året.
Google Alerts - Med Google Alerts kan du få en email tilsendt automatisk, hver gang Google finder nye sider som indeholder et ord du ønsker at holde øje med. Det kunne fx være du ønsker at holde øje med dit ejet firmanavns omtale på internettet, således kunne du skrive "IntraMedia" eller hvad dit firma nu hedder ind som søgeord, og vælge at få en email hver gang Google finder nye sider på Internettet, hvor dit navn fremgår i teksten. Det er særdeles anvendeligt til at holde øje med især produkter, firmaer, konkurrenter m.v., men kan også bruges til at se hvad der sker indenfor bestemte søgeord som du ønsker at konkurrence på. Pas dog på ikke at skrive alt for generelle ord, da du således vil få alt for mange resultater til at du kan bruge det til noget. Forsøg at skrive nogen få og præcis ord / sætninger, som du ønsker at holde øje med.