Gå til IntraMedia's danske side Navigate to English version of IntraMedia


Hvad er en konverteringsrate?

En konverteringsrate er udtryk for den procentmæssige mængde af konverteringer der finder sted på din hjemmeside. Oftest når man taler om at der er "konvereteret", så tales der om at du via din hjemmeside har solgt et produkt til en af de besøgende på din hjemmeside. Man kan dog også vælge at måle sine konverteringer ved at en besøgende har booket et møde, en vareprøve, anmodet om et tilbud fra dig eller lignende,

Lad os antage at du måler din konverteringsrate udfra hver gang nogen køber et produkt på din hjemmesides webshop. Som eksempel leger vi, at 2 ud af hver 100 besøgende på din hjemmeside vælger at købe et produkt hos dig. De øvrige 98 klikker bare rundt på diverse sider, og forlader hjemmesiden uden køb.
I så tilfælde er din konverteringsrate på 2%.

Dem der kender til sin konverteringsrate arbejder typisk løbende med konverteringsrate optimering. Det går ud på at arbejde løbende med sit hjemmeside design og markedsføring, således at så mange som muligt af dine besøgende ender med at købe din vare. Det kan være du skal have bedre billeder på din hjemmeside, bedre tilbud, eller blot sørge for at du markedsfører dig de steder hvor flest mulige af de besøgende der kommer ind, ender med at købe noget hos dig.

Det er meget svært at sige noget faktuelt om hvad der er en "normal" konverteringsrate for en hjemmeside eller webshop, da der er mange parametre der kan påvirke resultatet. Typisk ligger en dansk webshop et sted mellem 1-10%, hvor der selvfølgelig indenfor nogen brancher med lav konkurrence, er lettere at få en høj konverteringsrate, end andre brancher hvor konkurrencen er meget hård med mange leverandører.

Når man arbejder med optimering af konverteringsrate er det meget vigtigt at man har styr på digital markedsføring, samt begreber som ROI (Return Of Investment) og konverterings måling (for eksempel ved hjælp af Google Analytics)


IntraMedia - Tlf. 31 75 36 00 - E-mail: