CMS løsninger - historien
Alle taler om CMS løsninger i dag. Men hvor kommer de fra, og hvordan har de udviklet sig? De første CMS løsninger dukkede op i 1990’erne og har siden forvandlet informationsstrømmene og mulighederne på internettet. I denne artikel ser vi nærmere på historien bag CMS løsninger, som vi kender dem i dag.
Hvad er et CMS ?
Når folk taler om CMS (Content Management System), mener de oftest WCMS (Web Content Management System). Et CMS (også kaldet et CM System), er et stykke software som giver dig en grafisk brugerflade mellem dig og din hjemmeside.
Kort fortalt klarer det al den avancerede kodning for dig, så du udelukkende skal koncentrere dig om indholdet på siden.
CMS løsninger er kommet for at blive
Der er slet ingen tvivl om, at Content Management systemer er kommet for at blive. Undersøgelser viser, at der findes flere end 200 udbydere af kommercielle udbydere af CMS løsninger i verden, og flere end 80 udbydere af open source løsninger. Priserne på CMS løsninger varierer fra at være gratis, til de største og mest omfattende systemer, som kan koste adskillige millioner kroner.
Markedet er i konstant udvikling. Brugernes behov ændrer sig, og alt tegner til, at markedet vil opleve rivende udvikling fremadrettet.
Gratis open source systemer kom til senere
Udviklingen af gratis CMS løsninger, oftest de såkaldte open source systemer, tog fart i starten af det 20. århundrede. De første systemer hed Mambo og Drupal, og begge findes stadig i dag. Systemerne vandt ikke brugernes gunst i starten og der skulle gå fire år før open source systemer for alvor blev populære.
I dag er markedet for gratis systemer mættet. Der findes adskillige udbydere, og hvad det ene CMS system mangler kan man let finde i et andet. Det største kritikpunkt ved gratis systemer er supporten, som stadig halter. Det betyder, at mange virksomheder går uden om gratissystemerne, fordi det ganske enkelt er for svært at placere ansvaret for driften.
Fremtiden byder på større integration
Eksperterne forudser, at fremtiden for CMS løsninger primært vil byde på mere integration mellem CMS løsninger og e-handelsløsninger, ekstern lagerstyring og meget mere. Det bliver rigtig spændende at følgende udviklingen i en branche, som allerede har forandret internettet radikalt.