Sælg mere på nettet med konverteringsoptimering
Nu flokkedes besøgende til din hjemmeside. Alligevel udebliver resultaterne. Hvis det er din virkelighed, så er det nu du for alvor skal tage konverteringsoptimering alvorligt. I denne artikel ser vi nærmere på hvad konverteringsoptimering er, og hvordan du kommer godt i gang.
Konverter din vej til succes
Nu har du besluttet dig for at prøve kræfter med online markedsføring. Et ord du vil støde på igen og igen i den sammenhæng er konvertering. Evnen til at omdanne dine besøg til betalende kunder. Og faktisk kan selv de mindste ændringer, helt ned til et spørgsmål om to-tre ord og et billede, være udslagsgivende på din succes.
Først er det vigtigt at kende lidt til de mest brugte begreber indenfor konverteringsoptimering. Det første er landingsside (bedre kendt som landing page) og brugervenlighed (web usability).
Det første indtryk betyder alt
Hjemmesider og mennesker har mere end en ting tilfælles. Men i konverteringssammenhænge er især én fællesnævner større end de andre.
Det første indtryk af din hjemmeside er afgørende for, hvordan dine besøgende fremadrettet vil opfatte din side. Hvis dine besøgende har et rigtig godt indtryk som udgangspunkt vil de være med tilbøjelige til at ignorere flere mindre fejl hen af vejen. De vil som regel være villige til at gøre en indsats for at finde det de leder efter, selvom du kunne have gjort det lettere for dem.
Har din side derimod efterladt dine besøgende med et negativt indtryk, så vil de langt hurtigere træffe en beslutning om at søge andetsteds.
En god landing page skal grundlæggende give dine besøgende det, de leder efter, så hurtigt, præcist og intuitivt som muligt.
Lyt til dine besøgende
Brugervenlighed er en hjørnesten indenfor konverteringsoptimering, og en vigtig faktor uanset hvem du er, hvad du sælger og hvem du sælger til. Det er vigtigt du holder fokus på at give dine besøgende relevante informationer, og samtidig sørge for, at du giver dem det, de leder efter.
Selvom brugervenlighed er et rigtig bredt felt er det muligt at drage nogle overordnede konklusioner. Den første regel er, at den korteste vej sælger bedst. Jo hurtigere du kan få ekspederet besøgende fra din landing page, til at putte varer i kurven og gå videre til betaling, desto bedre. Hurtigheden hænger ofte sammen med hvor intuitivt din side er opbygget; hvor let det er at navigere og om dine besøgende finder din sides troværdighed i orden.
Som med online markedsføring generelt er brugervenlighed også noget du kan teste dig frem til. De fleste vælger desværre en reaktiv model, hvor de først tester, når tingene er kørt skævt. Der er langt mere logik i at være proaktiv og teste, så du er sikret et maksimalt afkast af dine markedsføringskroner.
Når alt kommer til alt, handler konverteringsoptimering om at finde ud af, hvad dine besøgende vil have og give dem det så hurtigt, præcist og ligetil du overhovedet kan.